4. september 2017

Velkommen hos Frederikssund Tandcenter

Vi vil gerne give dig et indtryk af hvilke forventninger du bør have til os som tandlæger, både i forhold til behandlinger, teknologi og faglighed – men i allerhøjeste grad også i forhold til vores værdier, etiske grundholdninger, og de forventninger vi har til vores patienter.

Frederikssund Tandcenter åbnede dørene i 2007

- hvor tandlægerne Birgitte Knudsen og Jannet Daarbak slog deres to klinkker sammen til én stor klinik, dengang under navnet Frederiksund Tandlæge & Implantatcenter.

Med udgangen af 2011 ændredes navnet til Frederikssund Tandcenter.

Behandlerteamet består af 2 tandlæger

- to tandplejere og fire klinikassistenter, som tager i mod i moderne, lyse og hyggelige rammer i det centrale Frederikssund - herudover er der til klinikken tilknyttet en kirurg, der varetager implantatbehandlinger og komplekse kirurgiske opgaver.

Både som arbejdsplads og tandcenter værner vi om en respektfuld og seriøs, men også uformel omgangsform, hvor nærvær i øjenhøjde, omsorg og smil er faste ingredienser i hverdagen.

Vi er overbeviste om, at dette kombineret med en høj faglighed

- fokus på kvalitet og patientinformation er medvirkende årsager til, at vi kan glæde os over loyale patienter, der er kommet hos os i mange år.

Den høje faglighed og behandlingskvalitet sikrer vi ved et omfattende efteruddannelsesprogram og løbende investeringer i moderne udstyr og apparatur.

Det er vores mission, at vores patienter altid skal føle sig i trygge hænder, være velinformerede og forvissede om, at de modtager den bedst mulige behandling - men også, at den rådgivning de modtager, er faglig velfunderet, og har ét eneste sigte – at patienten kan glæde sig over et sundt og pænt tandsæt i så mange år som overhovedet muligt.

Hjælp til at håndtere din tandlægeskræk

Tandlægeskræk er noget, de fleste kender til i mere eller mindre udtalt grad.

Derfor er det en naturlig del af vores hverdag, og noget vi er vandt til at håndtere - du kan derfor trygt henvende dig til os, med en forventning om forståelse

Der kan være mange årsager til tandlægeskræk, og det er meget individuelt hvor problemet ligger.

Herunder listes nogle af de mest almindelige årsager op.

  • Frygt for smerter eller dårlige oplevelser i forbindelse med tidligere tandlægebesøg
  • Ubetænksomme kommentarer fra tandlægen
  • Ubehag ved ikke at have kontrollen over situationen, hvilket giver følelse af hjælpeløshed.
  • Flovhed over at vise sin manglende mundhygiejne, og frygt for at miste værdighed ved besøg hos tandlægen.
  • Historier om grimme oplevelser hos tandlægen
  • Frygt for de instrumenter og remedier tandlægen benytter under behandlingen
  • Generel en frygt for det ukendte

Når vi er opmærksomme på, at du lider af tandlægeskræk, sørger vi altid for at møde dig lige netop der, hvor du har brug for hjælp.

Kontakt os for en uforpligtende snak omkring din tandlægeskræk, så finder vi en måde hvorpå vi kan hjælpe dig.

Du kan skrive en mail til os på: info@sundtandcenter.dk

Eller ringe på telefon: 47 31 10 67

Læs mere

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble