ANLÆGSGARTNER GOTTLIEB i nyt tiltag
For præcist en måned siden - den 2. april - læste vi første gang om, hvordan Bovieran - fremtidens seniorboliger - var ved at færdiggøre 55 nye seriorboliger i Frederikssund med fokus på sundhed og fællesskab.
For kun få dage siden så vi i nyhederne på TV, at byggeriet er færdigt, og at lejlighederne som noget helt nyt er bygget op omkring en palmehave, der skal fungere som et fællesareal - Bovierans hjerte og naturlige mødested, hvor beboerne kan mødes, slappe af og indgå i et fællesskab. Klimaet i palmahaven er som ved den franske riviera, og det var en fornøjelse på TV at kunne se, hvordan det fantastiske byggeri havde taget form med den skønne vinterhave i midten.
ANLÆGSGARTNER GOTTLIEB, der udtaler, at "opgaven har været interessant at være en del af", har indrettet palmehaven sammen med Jyske Planteservice og Havia.
Billederne ovenfor er fra den 2. april, hvor arbejdet stadig var igangværende.
STORT tillykke med ANLÆGSGARTNER GOTTLIEB og øvrige partnere. Og et mindst lige så STORT tillykke til de mange nye beboere i seniorboligerne, til Frederikssund og hele Nordsjælland for et fantastisk nyt tiltag.