Dit hjerte kan redde andre hjerter
Julen er hjerternes fest. I Danmark er vi verdensmestre i at træde til ved hjertestop, og det skal vi blive ved med.
Hvis du husker de tre simple trin i overskriften, kan dit hjerte redde andre hjerter
SIMPEL FØRSTEHJÆLP har videregivet Dansk Råd for Genoplivnings fine og nemme vejledning til, hvad du skal gøre i tilfælde af hjertestop, og skriver bl.a.:
Hver dag går 15 hjerter i stå uden for hospitalerne. Derfor er det vigtigt, at dit hjerte ikke går i stå, hvis du ser det ske. Det er let at blive i tvivl om, hvad du skal gøre ved et hjertestop. Men hvert minut tæller - så det vigtigste er, at du træder til med det samme. Ser du et hjertestop, er der 3 ting, du skal gøre:
1) RING OP
Ring straks 112 eller få en anden til at gøre det.
2) TRYK NED
Start hjerte-/ lungeredning med hårde tryk på brystkassen.
3) GIV STØD
Brug en hjertestarter, hvis der er en til stede.
Dit hjerte kan redde andre hjerter. Hvis det slår til
Søg mere information om førstehjælp og hjerterstartere hos SIMPEL FØRSTEHJÆLP.