9. november 2020

Ny tradition på GANLØSE KRO

GANLØSE KRO inviterer til julemarked 1. søndag i advent kl. 13 - 17, hvor alt godt fra lokale handlende vil være samlet ét sted

Der vil være fri entré den 29. november 2020, hvor GANLØSE KRO gør sit for at skabe en ny tradition med julemarked. 

Børnene får mulighed for at flette julehjerte og måske lave en flot juledekoration. Juletræet vælges, mens far får gode råd om bilen og/ eller smager på den lokale Ganløse julesnaps, og mor kigger på dekorationer og lækkerier til både maven og årets julevin til halsen. 

Derudover skal dyrene også mærke, det er jul - og derfor vil både hus- og vilde dyr blive forkæles, mens de kendte Ganløse kravleniser og andet kunsthåndværk udstilles og sælges, og du kan prøve lykken i BørneBandens tombola og samtidig støtte deres arbejde. 

Møllens venner giver et flot genbrugs-net til dagens indkøb, og på kroens terrasse kan du nyde et godt glas gløgg og fortære æbleskiver til den helt store guldmedalje med Møllehøjs sensommer sylt. Og til slut: Hvorfor bage selv, når Ganløse Bageri gør det så godt?!

Du får kort sagt alt godt fra lokale handlende samlet på ét sted!
Kig forbi og vær med til at starte en ny, skøn tradition på GANLØSE KRO!

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble