CAFE CHAPLIN
Velkommen til CAFE CHAPLIN i hjertet af Helsingør:
En café med mere - meget mere end en café
CAFE CHAPLIN er en familiecafé beliggende på Axeltorv i hjertet af Helsingør - og i gåafstand til Kronborg, Kulturværftet og det øvrige centrum. Her serveres normalt en meget stor og varieret brunch- og frokostbuffet med et væld af forskellige hjemmelavede retter, og om sommeren er der servering i caféens hyggelige gårdhave + udeservering direkte ud til torvet, hvor man over en varm kop kaffe eller en kølig fadøl kan følge med i byens liv og torvehandel.
For at tage alle forbehold ift corona har CAFE CHAPLIN her til sommer valgt at skifte den meget populære buffet ud med det skønneste, højtbelagte gourmet smørrebrød. Så med priser fra kun kr. 49,- pr. stk. kan du sidde i solen på torvet og nyde en skøn frokost og kolde drikkevarer.
Sommerens menukort 2020 består bl.a. af gourmet smørrebrød
Sommersild til kr. 49,-
Hvid sild med årstidens grønt og syltede rødløg
Æg & rejer til kr. 69,-
Æg med citronmayo, håndpillede rejer og rogn
Rødspættefilet til kr. 69,-
Rødspættefilet med citronmayo og håndpillede rejer
eller med hjemmerørt remoulade og citron
Kartoffelmad til kr. 59,-
Nye danske kartofler med røget mayo, gulerod frites og bacon
Roastbeef til kr. 69,-
Roastbeef med hjemmerørt remoulade og fritterede løg i pankorasp
Hønsesalat til kr. 69,-
Hønsesalat med selleri, champignon og bacon
Camembert frit til kr. 69,-
Camembert frit på smørristet hjemmebagt franskbrød og solbærsyltetøj
Ostemad til kr. 39,-
Mellemlagret ost med smør og syltetøj på hjemmebagt franskbrød
Dagens kage til kr. 39,-
Spørg tjeneren
For det højtbelagte gourmet smørrebrød gælder, at alt er hjemmelavet og serveres på CAFE CHAPLINs kendte hjemmebagte rugbrød.
Åbningstider
Mandag - fredag
Brunch buffet kl. 10:00 - 14:00
(køkkenet lukker kl. 13:30)
Weekend og helligdage lukket
BESTIL BORD
Pg.a. stor efterspørgsel kan der med fordel bestilles bord i forvejen. Især i weekenderne kan det være svært at få plads.
En café med mere - meget mere end en café
Udover at fungere som café og spiserestaurant er CAFE CHAPLIN et beskæftigelsestilbud for mennesker med psykiske og/ eller fysiske handicaps og andre, der har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, og som ønsker større livskvalitet gennem meningsfuld beskæftigelse. Disse bliver tæt støttet af det professionelle personale på caféen.