Velkommen til Farum Tandplejecenter

Vi er et team at tandlæger, som vil gøre alt for at du vil føle dig velkommen og godt behandlet her hos Farum Tandplejecenter

  • Vi benytter altid den nyeste teknologi. Dette betyder for dig, at du altid kan forvente en hurtig og smertefri professionel behandling.
  • Vi lægger stor vægt på vigtigheden af et smukt smil, og kan tilbyde æstetisk tandpleje af højeste kvalitet.

Implantater

Dersom du mangler en, flere eller alle dine tænder, kan du få isat kunstige rødder også kaldet implantater.

Implantaterne er fremstillet i Titanium, som er et meget vævsvenligt materiale. Det afstødes IKKE, og det er IKKE allergifremkaldende.

På implantaterne sættes så tænder, således at du får erstattet de tænder du manglede. "Dette kan være i form af en krone, bro eller aftagelig protese"

Paradentose

Paradentose er en folkesygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. Sygdommen skyldes bakterier, som medfører en betændelsestilstand i kæbeknoglen. Ubehandlet vil knoglen fortsætte med at blive nedbrudt, indtil tænderne begynder at løsne sig og mistes. Man kan gå med paradentose i årevis, uden symptomer eller synlige tegn.

 

Sygdommen er tit svær at hæmme eller standse, selv ved den traditionelle behandling, hvor man opererer en del af tandkødet væk. Men ved hjælp af moderne genetiske og bakteriologiske analysemetoder er vi nu i stand til at lave en målrettet behandlingsplan. Med avanceret, smertevenlig laser-teknologi kan vi oftest undgå den ubehagelige operation og samtidig opnå gode resultater. Omfanget af paradentosebehandlingen kommer an på sværhedsgraden og kræver derfor en individuel vurdering.

Laser

Farum Tandplejecenter råder over 4 forskellige typer lasere, som bl.a. virker bakteriedræbende (både karies og paradentose er infektionssygdomme), hvilket giver langt bedre prognose af behandlingerne. De er tilmed skånsomme!

Vi har også mulighed for at hjælpe dig med at lindre dit Herpesudbrud på læberne. Ved hjælp af laser, kan vi minimere smerterne, og i flere tilfælde har vi erfaret, at udbruddene helt forsvandt!  

Akut

Hvis du skulle få tandsmerter, er vores team typisk klar til at se dig allerede samme dag - senest dagen efter - til en kort behandling af den akutte situation!

Det er vigtigt, at få tilstanden undersøgt og stabiliseret, for at undgå yderligere skader på dine tænder/tandkød.

Æstetisk Tandpleje

I dag er der virkelig ingen grund til, ikke at have flotte hvide tænder. Et attraktivt smils betydning for ens velvære og selvsikkerhed er enorm.

Vi samarbejder bl.a. med et af de største dentallaboratorier i USA, hvor kravene til optimal æstetik er meget høje.

Desuden har vi et tæt samarbejde med førende eksperter i fagområderne laserbehandling, implantologi og totale rekonstruktioner, med hvem vi har afholdt adskillige kurser hér på klinikken.

Tandretning/regulering med Invisalign

Mange yngre mænd og kvinder, vil gerne have gjort noget ved deres skæve tænder, typisk fortænder. En løsning kan være at bruge Invisalign, en form for usynlig bøjle, eller gennemsigtige skinner, tilpasset specielt til dig.

 

Invisalign er markedslederen indenfor tandregulering, når der skal rettes milde tandstillingsfejl. Invisalign har mange fordele i forhold til faste bøjler, her er ingen metal tråde eller fjedre. Skinerne er metalfri og næsten usynlige når du har dem på.

Kontakt os her på linket  

og få et uforbindende tilbud, på netop din Invisalign behandling.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken

Tidsbestilling:

 Dagligt fra kl. 8.00 – 14.00. Afbud bedes meldt senest dagen før inden kl. 12.00

Åbningstider: 

Mandag 7.30-14.45

Tirsdag 7.30-17.00

Onsdag 7.30-15.30

Torsdag 7.30-16.30

Fredag 7.30-14.00


Følg med på Facebook

Besøg også

bubble