Fugleparken

Besøg Nordsjællands Fuglepark – Nordens største

Fugleparken ligger midt i den smukke nordsjællandske natur med 1500 fugle fra hele verden. Parken er også en zoo med mange mindre pattedyr og en stor samling krybdyr og padder. Vi har åbent fra tidligt forår til sidst i oktober, hvor vi byder på unikke oplevelser for børn, familier, natur- og fugleelskere.

Åbent fra kl. 10.00 - 17.00 Billetsalg stopper kl. 16

  • Fra lørdag den 24/3- 31/5 er der åbent HVER WEEKEND og alle HELLIGDAGE

  • Fra 1/6 - 31/8 holder parken åbent HVER DAG

  • Fra 1/9 - 16/10 er der åbent HVER WEEKEND samt alle dage uge 42, EFTERÅRSFERIEN

Gratis parkering, alle oplevelser inkluderet i entrebilletten, og så kan du tage din egen madkurv med. Af hensyn til vores dyr og fugle er det ikke tilladt at have hund med i Fugleparken.

Flyveshow med papegøjer hver dag kl. 12.30

Fugleparkens biolog, Martin Schellerup lader arapapegøjer og kakaduer flyve frit ud over engene og fortæller samtidig om deres levevis. Det foregår på engene i den fjerneste ende af Fugleparken.

Fodring af lorier

Selv om Fugleparken har lagt hovedvægten på fugle med sine 205 arter, findes også mange sjove og farverige krybdyr og padder. Og så har vi også en række mindre pattedyr f.eks. surikater, kænguruer og 3 slags egernaber.

 

Tropehuset

Besøg det store tropehus med 4 slags skildpadder, silkeaber, gulbrystet turkan, bronzesolfugl, sporevibe og ca.40 andre eksotiske og farvestrålende fuglearter

Sjov for børn

Kravl ind til de afrikanske dværggeder - de er glade for børn og sjove at fodre. Du kan købe foder i Tropehuset.

Arrangementer

Hver sæson byder Fugleparken på forskellige arrangementer. To traditionsrige arrangementer ligger helt fast for 2017, nemlig Sankt Hansaften og Jungle Jim, der kommer og tryller på Fugleparkens fødselsdag .

Du kan se arrangementerne her på følgende link  KLIK HER

Du kan også altid følge vores nyheder på følgende link   KLIK HER

eller følge os på Facebook    KLIK HER

Frokost i Nordens smukkeste fuglepark

Tag familien og maden med og nyd en frokost i Nordens smukkeste Fuglepark. Den medbragte frokost kan nydes i Tropehuset eller ved et af de utallige borde og bænke rundt omkring i parken. Har I lyst til at grille, er det også en mulighed. Medbring kul og brug en af Fugleparkens 4 griller.

Historien om os

Fugleparken er i dag en privat Zoologisk Have grundlagt af Frank Friis Nielsen i 2003, hvor han for første gang slog dørene op for publikum. Frank, der er tømrer af profession, havde altid haft en drøm om at få sin egen ZOO. Siden han var 6 år har fugle været en stor del af hans liv, og derfor blev det naturligvis i første omgang til en fuglepark

Ved åbningen var der Tropehallen og receptionsområdet, en række rummelige volierer til papegøjerne og en samling volierer til mindre fugle omkring privatboligen. År for år er der så bygget flere til, og dyrebestanden er vokset i samme takt. Det har altid været sådan, at knapt er et anlæg indviet og taget i brug før planerne for det næste er på vej til at blive realiseret. Frank og staben omkring ham arbejder løbende på at virkeliggøre nye ideer og forbedringer for både dyr og besøgende i parken.

I 2008 fik Fugleparken den længe ønskede ZOO-status, og Fugleparken blev godkendt som en ZOO på lige fod med de mere kendte haver i Danmark. Fuglene er stadig i overtal, men flere og flere pattedyr, krybdyr og fisk indtager parken. Frank Friis Nielsen arbejder hen mod at der skal være oplevelser for alle uanset hvilke dyrearter der nu interesserer dem mest

Flere og flere får øjnene op for den betydning Fugleparken har fået for lokalområdet. I 2016 fik Nordsjællands Fuglepark således prisen for årets Turismeerhverv i Gribskov Kommune, og i 2015 blev det til en flot andenplads til Frank Friis Nielsen ved en afstemning om Folkets Kulturpris 2015 i Gilleleje.

Da parken er privatejet er der ikke mulighed for at komme i betragtning til de midler staten hvert år afsætter til uddeling blandt zoologiske Haver. Så selvom flere og flere finder vej til Fugleparken, er det stadig et kapløb for at få de økonomiske ender til at nå sammen. Her er alle de frivillige hjælpere og store som små sponsorer med til at få det hele til at løbe rundt. Det gælder fra den enkelte gæst til pengestærke fonde, som giver bidrag efter evne. Uden dem ville Fugleparken ikke have eksisteret i dag.

 

Sådan kan du støtte Fugleparken

Vi og alle dyrene er meget glade for alle bidrag - store som små

Nordsjællands Fuglepark lever udelukkende af entréindtægten og de private bidrag, parken får. Bidragene består oftest af et økonomisk sponsorat og går udelukkende til at forbedre livet for dyrene.

Ønsker du at give et mindre eller større bidrag til Nordsjællands Fuglepark, er der disse muligheder:

  • Køb sæsonkort til hele året.

  • Giv dit bidrag via kreditkort ved indbetaling i Tropehuset.

  • Giv dit bidrag via netbank eller MobilePay. Bankkonto: Reg. 5031 konto nr. 264 1918. MobilePay 22 33 23 09. Husk at mærke dit bidrag med navn og skriv, at det er et sponsorat.

  • Ved bidrag fra 500 kr. op til 2.500 kr. modtager du Fugleparkens flotte Naturparks-certifikat samt dit navn på en voliere.

  • Ved bidrag fra 2.500 kr. op til 5.000 kr. modtager du ét sæsonkort, et Naturparks-certifikat samt dit navn på en voliere.

  • Ved bidrag over kr. 5.000 modtager du et familiesæsonkort, et Naturparks-certifikat samt dit navn på en voliere.

  • Ønsker du at give et større bidrag og/eller blive en af vores trofaste sponsorer - enten privat eller via dit firma - så kontakt Frank Friis Nielsen på telefon nr. +45 21 23 67 37 eller find ham i Parken eller Tropehuset i åbningssæsonen.

     


Følg med på Facebook

bubblemedia