Holte Vinlager.
Det hele startede i 1981, hvor Karlin Nielsen (kaldet Kalle), lavede sin købmandsforretning om til noget der var meget sjovere, nemlig Holte Vinlager.
For at være helt korrekt startede det faktisk, da Kalle valgte at forlade sit elskede Langeland, og blev komis/ekspedient hos Købmand Birksted i de nuværende lokaler på Kongevejen tilbage i 1963.
Kalle overtog siden forretningen, og er i dag still going strong, og bruger tiden i vores Marketings afdeling med indkøb, annoncer og kontakten til vores 16 butikker rundt omkring i landet.
Sortimentet er vin, spiritus og vores egen Holte Vinlager kaffe. Det meste af den vin, vi sælger, er egen import. Salget er som før nævnt primært baseret på salg i kasser, men qua en stadig større efterspørgsel på vingaver og dyrere vine, har vore butikker også et stort udvalg indenfor disse produkter.
Vi tilbyder bl.a.
- Vine fra hele verden
- Stort spiritus udvalg
- Vores egen Guld kaffe
- Special øl & specialiteter
- Vinsmagninger hos dig eller hos os
- Logo trækasser eller logo på flasker
- Gavekurve
- Gode oplevelser
Butiksbestyrer - Erik Holst
Erik har været i vinbranchen hele hans liv, og startede for 40 år siden, som elev hos Knud Jørgensen, Vinhandel i Hellerup.
Efterfølgende rejste han ud i vinverdenen, og arbejdede på forskellige vingårde i Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland og turen bragte ham også til Skotland, hvor han stiftede bekendtskab med whisky produktion.
Erik fortsatte til USA, hvor han fik job hos et par forskellige spiritusfirmaer.
Herefter gik turen til Tyskland, hvor han med stor succes etablerede sin egen vin- og delikatesseforretning i Frankfurt.
I 90’erne vendte Erik Holst hjem til Danmark, og grundlagde i 1991 Erik Holst Vinimport med fokus på salg af kvalitetsvin til danske virksomheder.
Senere købte han Rungsted Vinhandel og drev den i en årrække, inden han solgte den for at fortsætte i branchen på anden vis.
Nu står Erik klar til at byde dig velkommen i Holte Vinlager Hørsholm.