HUNDESTED KRO & HOTEL
Der er god grund til at kunstnere og kreative sjæle gerne befinder sig i naturskønne omgivelser, når de søger inspiration. Frisk luft og ro. Et godt køkken og smukke områder, som langt øjet ræker. Alt dette - og mere til - kendetegner HUNDESTED KRO & HOTEL.
Hygge, afslapning og fantastisk stemning
Hotellet ligger centralt placeret midt i byen med kun få minutters gang til strand og havn. Det er et sted, hvor du finder klassisk dansk hygge blandet med afslapning, en fantastisk udsigt og god stemning.
HUNDESTED KRO & HOTEL blev etableret i 1879, men selvom vi dermed taler om en forholdsvis ældre dame, der nærmer sig de 150 år med hastige skridt, er det stadig et sted, der udvides og kontinuerligt bliver moderniseret. Så kort sagt er der tale om et sted, der stadig er frisk og klar til nye eventyr - præcist som Tanja Hollerup, der tog over som ny forpagter og direktør i mart 20202 og siden har sat sit fantastiske præg på hotellet med en renovering af bl.a. kroens gammelkendte værtshus Fadeburet - og flere ting er undervejs. Tanja Hollerup er en ægte ildsjæl, der ikke alene brænder for kroens og dens mange gæster, men også for sit lokalsamfund og for enhver lejlighed og mulighed for at støtte lokalt og stable nye initiativer og tiltag på banen. Til gavn og glæde for alle de lokale, som altid står klar.
Landskendt for sit gode køkken
En ting bliver der imidlertid ikke pillet ved: Det gode køkken, som HUNDESTED KRO & HOTEL er landskendt for.
Et bud på 'dagens ret'-menu finder du her. Bemærk, at dagens ret sælges både som take-away og i restauranten.
Velbeliggende og velfungerende faciliteter til både hverdag og fest
Udover sit danske køkken består HUNDESTED KRO & HOTEL af 46 værelser, hvoraf de 11 befinder sig i afdeling 2, der ligger ca. 100 meter fra selve kroen. Her er også et stort plenumlokale med plads til 50 mennesker - ligesom der også er mulighed for mindre grupperum. Så selvom kroen ikke decideret kalder sig et kursuscenter, danner den ofte rammen om diverse konferencer og større selskaber grundet sine gode kursusfaciliteter.
Her fra BEST OF Nordsjælland har det været en kæmpe fornøjelse og inspiration at følge Tanjas bestræbelser for at holde den tohundrede år gamle kro i live under krisen. Og vi tager hatten af for resultaterne - og bestemt også for lokalsamfundets og Hundesteds evne og vilje til at tage imod og støtte.
I kroens hovedbygning er der et plenumlokale til 60 personer samt kursuslokale til 30 - også med mulighed for grupperum, hvis dette ønskes.
Fritiden - og hyggen - indtager en stor plads
Det er umuligt at besøge HUNDESTED KRO & HOTEL uden at blive indhyllet i den karakteristiske krohygge og -atmosfære, der er særegen for netop dette sted. Den skønne terrasse og havestue indtages med allerstørste fornøjelse af både de lokale, der kigger forbi for at få en kop kaffe, spise en let frokost og hygge i solen, når vejret tillader det. Desuden er der bordtennis, billard og dart til fri afbenyttelse for hotellets gæster.
Centralt beliggende - både i byen og i forhold til København
Udover at være placeret midt i hjertet af Hundested og dermed lige ud til en skøn tur langs Kulturkajen i byen, finder du centralt ved lystbådehavnen en masse hyggelige restauranter, gallerier, arbejdende værksteder, fiskebutikker og et lokalt bryghus. Desuden ligger hotellet kun få minutters gang fra Hundested station, der har togforbindelse til København via Hillerød. Derudover er der kun ca. 45 miutter i bil mellem København og Hundested - men en verden til forskel, for Hundested kan du ikke undgå at blive forelsket i pg.a. sin fantastiske blanding af byliv, kultur og smuk natur.
Hundested har ganske enkelt det hele. Og det har HUNDESTED KRO & HOTEL også
Kroen tlbyder en række yderst populære kroophold, og personalet lægger sig altid i selen for at servicere gæsterne på en venlig, professionel og behagelig måde. Målet er, at gæsterne skal føle sig velkomne og godt tilpas - og altid vide, at de - og DU - er mere end velkomne til at komme tilbage.
Åbningstiderne er
Mandag - torsdag
Kl. 17:30 - 20:00
Fredag - lørdag
Kl. 17:30 - 21:00
Søndag
Kl. 17:30 - 20:00