Stopsygefravær.nu
Fakta om sygefravær, psykisk arbejdsmiljø og stress
Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
1.400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning, bl.a. forårsaget af stress.
Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik.
Stressede medarbejdere er i gennemsnit 62% mere syge end andre medarbejdere.
Ca. 20% af den danske befolkning har i løbet af et år problemer med mental sundhed. Det svarer til 700-800.000 voksne danskere.
I EU bliver nedsat mental sundhed desuden anført som en af de tre vigtigste årsager til stress og sygefravær.
Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
Arbejdsskader i form af psykiske lidelser, herunder stress, estimeres at koste det danske samfund 2,6 mia. kr. årligt.
Ca. 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et dårligt
psykisk arbejdsmiljø koster samfundet 63,3 mia. kr. årligt.
(Kilde: www.stressforeningen.dk - uafhængig medlemsforening)