Helsingør/Helsingborg - den hurtigste vej fra centrum til centrum!
I over 50 år har Sundbusserne sejlet passagerer mellem Helsingør og Helsingborg, og ruten er i dag en institution i sig selv, for både danskere og svenskere.
Sundbussernes historie begyndte i 1958, da daværende skibsreder Ragnar Moltzau senior besluttede at udfordre tog- og bilfærgerne på ruten Helsingør-Helsingborg.
De nye sundbusser skulle hverken transportere tog, busser, biler eller lastbiler, men udelukkende mennesker. Derfor blev de indrettet til mennesker og ikke mekanik.
I marts 1958 gik færgerne Henrik og Pernille i trafik under navnet Sundbusserne.
Snart kom Jeppe til med en kapacitet på 160 passagerer, og en succes var født.
På et tidspunkt var hele fire skibe i brug samtidig, og på en enkelt dag sejlede man 96 enkeltture og servicerede over 18.000 gæster.
Rejsen
Med en sejltid på 20 minutter og afgange, hver time forbinder vi hele dagen. Helsingør og Helsingborg over Øresund på det smalleste sted - City to City.
Derfor hedder vi Sundbusserne.
Adgangen til skibet er enkel - direkte fra terminalerne over en meget kort landgang, og Sundbusserne er derfor rigtig god for dig, der enten vil hurtigt ombord og i land - dig, der måske er dårligt gående - dig, der vil have din cykel (gratis) med eller måske dig, der har barnevogn med.
Fra adgangs dækket er der direkte adgang til en af vore 3 saloner uden trapper.
På Sundbusserne bydes børn velkommen
Skoleklasser kan komme med på rejse for under halv pris.
Det er enkelt at komme ombord med klapvogne/barnevogne, og du kan køre vognen direkte ud i forreste salon.
Hvis vejret tillader det, kan børn komme op på broen og styre skibet og måske få et bevis med hjem.
At rejse med Sundbusserne kan være en oplevelse for ganen
På skibet kan man sidde i én af vore 3 salonner og bare nyde havet lige uden for vinduerne, eller man kan nyde vor lækre café mad, f.eks. vort berømte Smørrebrød (Øresunds bedste).
Vi serverer kolde drikke, vin, kaffe og kakao.
Hvis man vil have mere tid til at nyde mad og drikkevarer, er man velkommen til at blive så længe man vil – det koster ikke ekstra, hvis man har indløst en ”tur-retur” billet.
Man kan booke bord og bestille vore specielle anretninger f.eks. Sundbus Platten, Luksusplatten, Søndags tallerkenen, eller sæson anretningerne til Påske, Halloween og Jul.
Du kan også booke en hel salon til et privat arrangement f.eks. et bryllup, konfirmation eller fødselsdag, eller måske til din næste virksomheds konference eller fest.
Musik og events
Musik
- Live Musik - Hver fredag & lørdag fra 17-21
- Jazz - Udvalgte søndag fra 12-1
Faste events
- Øresund Bingo Banko - Mandag fra 13-16
- Vin Smagning - én gang om måneden. Bestil allerede nu plads på næste vinsmagning den 31. maj.
- Afterwork - sidste torsdag i måneden fra 16-19
Sæson events
- Sommer Cruise - vi er i gang med at planlægge sommerens cruises.
Lej skibet for en aften
Lej en af vore saloner i alle dage fra 10:00-19:00 – her er der plads til 65 gæster til
- Din private fest f.eks. Bryllup, konfirmation eller fødselsdag
- Din konference
- Din firmafest
Udvid med leje af hele skibet alle hverdage fra 19:00 og sejl hen, hvor du vil – her er der plads til 190 gæster i alt (165 spisende).
Spis vor mad eller vi kan arrangere specielle kokke fra vore samarbejdspartnere i Helsingør og Helsingborg.
Bordershopping
Vi har mange muligheder for dig, der ønsker at handle Øl-Vin eller spiritus til konkurrencedygtige priser.
Bordershop Sundboden i Helsingør: her finder du et stort udvalg af Øl, Vin og Spiritus til absolut konkurrencedygtige priser.
I Sundboden kan du låne en vogn så du kan køre varerne dirkete fra skibet ud i din bil.