Tag en god dag
Det er ingen kunst at være glad når solen skinner.
Vi kan alle være glade, smilende, rummelig og overskudsagtige når livet, jobbet og privatlivet kører på skinner.
Kunsten er derimod at kunne bevare optimismen og drivkraften når der er modgang.
Heldigvis er det en kunst som alle kan lære og mestre.
Mine værktøjer har jeg udviklet som en kombination af mental træning, positiv psykologi og coaching kombineret med egne erfaringer.
De er enkle og jordnære, lette at lære og lette at bruge i hverdagen.
Hvilken dag vil I ha' idag?
Jeg hedder Birgit Elgaard Brett, og i mange år arbejdede jeg i store internationale virksomheder og organisationer. Jeg har selv prøvet at være en del af omstruktureringer og jeg har prøvet at blive frasolgt. Jeg har altid været en af de ikke-fyrede medarbejdere, og ved at det kan være en meget frustrerende og stressende oplevelse.
De erfaringer har jeg kombineret med enkle og praktiske teknikker som dine medarbejdere kan bruge til at flytte fokus, og dermed skabe en god dag – hver dag. Det handler om selv at vælge.
Jeg har fokus på hvad medarbejderne selv kan gøre for at bevare arbejdsglæden og motivationen samt fastholde et tilfredsstillende resultat.
Mine ydelser er designet direkte til dine udvalgte medarbejdere, som du har valgt skal være en del af det team der skal føre virksomheden videre mod de næste mål.
Men de ’udvalgte’, de medarbejdere der ikke blev fyret under omstruktureringen, skal have et løft hvis:
- Der er meget negativ snak i korridorerne
- Møder er præget af fokus på det negative
- Jobtilfredsheden er faldet markant
- Stressfraværet er stigende
- Nøglemedarbejderne er begyndt at sige op